Concerto Copenhagen længe leve!
Af Nikolaj de Fine Licht administrativ leder
Lars Henriksson kunstnerisk udvikling og salg
20 år nærmer sig unægtelig et tidsspan, der svarer til en hel generation, og der er da også mange af de musikerne med tilknytning til Concerto Copenhagen, der har stiftet familie og fået børn i den tid, ensemblet har eksisteret. Concerto Copenhagen er blevet en voksen dame.
Men hvad vil det sige at vokse sig en generation til? Det er en udvikling fra barndom over teenageårene til voksenalder, og man kan endda sige, at Concerto Copenhagen har gennemført indtil flere manddomsprøver, for opvæksten har jo ikke været uden kriser. Så jo, Concerto Copenhagen er også blevet en voksen herre.
En kulturinstitution som Concerto Copenhagen er i grunden er mærkelig størrelse. Vi siger Concerto Copenhagen har eksisteret i 20 år, men når musikere og personale med flere har fri og beskæftiger sig med noget andet, eksisterer institutionen Concerto Copenhagen så egentlig? Concerto Copenhagen er ikke som et menneske, der har levet og åndet konstant i 20 år; alligevel minder fænomenet Concerto Copenhagen meget om en menneskelig organisme: det besidder livsenergi, det kan både give og modtage, det kan komme i krise osv.
Ligesom et menneske skal Concerto Copenhagen uophørligt træffe valg; hver eneste stump nutid indeholder et væld af mulige måder at inkarnere den næste stump nutid på. Det gælder i de musikalske valg - både under prøver og i koncert-nuet - i programlægning, i management-spørgsmål, i kommunikationsmæssige valg osv.
Hvis vi skal forsøge os med en definition af, hvad Concerto Copenhagens arbejde i grunden er, bliver det svært at komme udenom begreber, der nærmer sig det esoteriske: Concerto Copenhagens arbejde er at transformere vital livskraft til den flygtigste af alle kunstarter, musik. Energien der transformeres er tilstede dels hos den enkelte musiker og hos den musikalske leder i form af kunstnerens evne til at omdanne noget personligt oplevet eller følt til noget almengyldigt, dels er den tilstede hos "organismen" Concerto Copenhagen i form af en fælles intuition, der i koncert-nuet transcenderer og er større end summen af de enkelte musikeres energi.
Man kan være radikal og sige, at Concerto Copenhagen kun eksisterer i koncert-nuets øjeblikke, hvor transformationen finder sted, og dens aftryk i rummets molekyler når den tilstedeværende lytters ører og manifesterer sig i hendes eller hans følelses- og bevidsthedsverden. For derefter at være væk. Eller sagt på en anden måde: måske eksisterer Concerto Copenhagen udenfor koncert-nuets øjeblikke kun som aftryk i lytterens følelses- og bevidsthedsmæssige erindring.
Et er i hvert fald sikkert: Concerto Copenhagen eksisterer ikke uden sit publikum, både de der har været til et hav af koncerter, de der lytter til radio eller cd, de der kommer til en koncert for første gang. Ja, Concerto Copenhagen eksisterer jo slet ikke uden det samfund, det er en del af; det eksisterer ikke uden de mennesker, de institutioner og de støttegivere, der er med til at skabe den kulturpolitiske opbakning og det økonomiske grundlag for driften; det eksisterer kun fordi mennesker nærer tillid til, at ensemblet kan skabe musik med en intuition, der er så forfinet, og en faglig kunnen, der er på et så højt niveau, at det lytteren oplever og husker er væsentligt, varigt og livsbekræftende.
At administrere denne tillid - kunstnerisk og administrativt - er både en stor udfordring og en stor gave. En stor udfordring, fordi forventningerne er store, og fordi det er ensemblets pligt som ansvarlig voksen at transformere denne tillid og give tilbage til samfundet i form af vital kunst; en stor gave, fordi det er svært at forestille sig nogen større glæde i verden end den at (være med til at) skabe kunst.
Når man vil udtrykke sin taknemmelighed overfor de, der har båret og de der stadig bærer, er det fristende at holde sig til "ingen nævnt, ingen glemt". Men der er en gruppe mennesker, som det ville være helt urimeligt ikke at nævne, når fokus er på ensemblets 20-årige eksistens. Det er naturligvis de musikere, der koncert efter koncert gennem 20 år har skabt og stadig skaber den transformation fra partitur til levende musik, som "er" Concerto Copenhagen. Disse musikere er selve Concerto Copenhagens grundstof. Og det er naturligvis de fremragende ledere, der i alle de år gang på gang har vist, at der ikke er grænser for kunstnerisk skaberevne: først og fremmest Lars Ulrik Mortensen, der siden 1999 har formet det orkester, vi kender idag, men også Jaap ter Linden, der dirigerede de første koncerter, Andrew Manze der formede orkestret de første 8 leveår, Reinhard Goebel der dirigerede orkestrets første optræden som operaorkester på Det kgl. Teater, Concerto Copenhagens 1. gæstedirigent Andrew Lawrence-King og ensemblets andre gæstende dirigenter: Alfredo Bernardini, Paul Hillier, Kenneth Weiss med flere. Det er måske på sin plads her at nævne, at Concerto Copenhagen ikke har en fastlønnet musikerstab med kontrakter og pensionsordninger mv.; både musikere og ledere er freelance-kunstnere, og kontinuiteten bygger alene på gensidig tillid og på entusiasmen og glæden ved at lave musik sammen i denne helt specielle konstellation af moderne tidlig musik-freaks.
Vi vil gerne rette en varm tak til de fonde, legater og institutioner, uden hvis generøse støtte Concerto Copenhagen bogstaveligt talt ikke havde eksisteret. Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til at takke ensemblets administrator fra 2003-08, Peter Stevnhoved, der med utrættelig flid opgraderede orkestrets selvforståelse og dets profil og kommunikation til et værdigt niveau og dermed satte Concerto Copenhagen på Danmarks- og verdenskortet.
Concerto Copenhagens fremtid ligger i evnen til fortsat at være vitalt skabende og til fortsat at møde sine tilhørere i levende dialog. Ensemblets tilhørere er mennesker i bevægelse i et samfund i bevægelse. Ændringer sker hele tiden og står man som kunst-"organisme" stille, er ens dage hurtigt talte. Concerto Copenhagen ønsker at være spydspids i den klassiske musiks overlevelse.
Koncerter i 1. halvår 2011, inklusiv fødselsdagskoncerterne i januar
"Født til at synge", 12. januar
"Musikalsk topmøde", 25.-29. januar
"Det er her det sner", 5.-10. marts
"Som ingen anden komponist", 23.-30. marts
"Blæs os en serenade", 28.-31. maj